Forside > Om os > Udvalg > Turismeudvalg

Turismeudvalg

Turismens udvikling i Horsens Kommune

Turismeudvalget er nedsat af Horsens Erhvervsråds bestyrelse med det formål at have fokus på og varetage turisternes interesser i Horsens Kommune. Udvalget består derfor af forskellige interessenter, som gennem fælles dialog er med til at påvirke turismens udvikling i Horsens Kommune.

Sparringspartnere

Som sparringspartnere skal udvalgets medlemmer diskutere visioner, idéer, udfordringer, strategi og udviklingsmuligheder inden for turistområdet i Horsens Kommune. Turismeudvalget kan derpå indstille konkrete forslag til fx ny turismepolitik, nye indsatsområder og lignende til Horsens Erhvervsråds bestyrelse eller i det hele taget påvirke Horsens Erhvervsråds daglige arbejde gennem dialog om konkrete problemstillinger, målgrupper, analyser og fælles initiativer m.m.

Kort fortalt er Turismeudvalgets opgaver

• at være sparringpartner for bestyrelse og sekretariat omkring turismeudvikling i Horsens Kommune
• at deltage med visioner og idéer i forbindelse med udarbejdelse af turistpolitik for Horsens Kommune
• at medvirke ved udarbejdelse af Horsens Erhvervsråds årlige virksomhedsplaner og strategi indenfor turistområdet.

I henhold til vedtægternes § 11 skal Horsens Erhvervsråds bestyrelse nedsætte et stående Turismeudvalg.

Det fremgår af vedtægterne at

• udvalgets forretningsorden og opgaver fastsættes af bestyrelsen
• erhvervschefen er født medlem af udvalget og rapporterer til bestyrelsen
• der til udvalget kan udpeges personer, der ikke er medlem af Rådet
• turismeudvalget udpeger ét medlem til Horsens Erhvervsråds bestyrelse for ét år ad gangen

Udvalgets sammensætning pr. 20.08.09

Evan Herrig, Horsens Turistforening
Helle de Richelieu, Brædstrup Turistforening
Gudrun Haller, Søhøjlandets Økomuseum
Henning Nørbæk, PR-Gruppen i Ny Horsens Kommune
Eigil Holm, Horsens Ren Fjord
Ole Puggaard, Danmarks Industrimuseum
Michael Hald, Scandic Bygholm Park Hotel
René Kofoed, Husodde Strand Camping
Dorthe Rasmussen, CityHorsens
Torben Busk, Horsens Erhvervsråd (udvalgsformand)
Lene Kamilla Hansen, Horsens Erhvervsråd (sekretær for udvalget)