Ordinær generalforsamling - Horsens Erhvervsråd - torsdag den 8. april 2010

Jeg ville ønske, at jeg i dag kunne stå her og konstatere, at 2009 igen var et godt år for Horsens. Men det var 2009 ikke. Finanskrisen satte i 2009 markante negative spor på den erhvervsmæssige udvikling i Horsens.

Flere virksomheder bukkede under, og rigtig mange har måttet reducere kraftigt. Værst er det i min optik gået ud over industrien, transportsektoren og byggeriet, men stort set alle brancher er blevet berørt af den globale vækstpause.

Denne udvikling kan også tydeligt ses på tallene. Ledigheden steg gennem hele 2009, og i dag har Horsens en ledighed på 4,9%. I faktiske tal betyder det, at godt 2.000 personer, der alle er arbejdsmarkedsparate, i øjeblikket ikke kan finde et job.

Der er endda noget der tyder på, at krisen har været dybere end en ledighedsprocent på 4,9 antyder. For i samme periode er beskæftigelsen faldet noget mere end ledigheden er steget. Dette kunne tyde på, at mange har forladt det danske arbejdsmarked i samme periode. Jeg har endnu ikke eksakte tal, men forklaringen skal nok søges i, at mange udenlandske arbejdere er rejst hjem, og at en større andel danske har valgt at forlade arbejdsmarkedet permanent, f.eks. ved at gå på efterløn og pension.

Dugfrisk lokal konjunkturanalyse giver optimisme
Men der er begrundet håb forude. En dugfrisk konjunkturanalyse, som er udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Horsens Erhvervsråd, blev kort før påske behandlet af Erhvervsrådets Prognosegruppe, og viste at der er en spirende optimisme i lokalområdet.

Der er større optimisme at spore omkring eksport, omsætning og virksomhedernes fremtidige overskud. Derimod er mange skeptiske vedrørende kundernes fremtidige betalingsevne.
På beskæftigelsesområdet forventer langt de fleste brancher en svag positiv udvikling over de næste 6 måneder. Dette gælder dog ikke industrien, som på kort sigt hverken forventer positiv eller negativ beskæftigelsesmæssig udvikling. Analysen konstaterer også, at det er de mindre virksomheder, der er mest optimistiske, mens de store virksomheder med over 250 ansatte fortsat er afventende.

Vi forventer, at renten bliver nede de næste 6-12 måneder og at der på ejendomsområdet igen kommer gang i investormarkedet. Pengene til investeringer er til stede, og det er kun et spørgsmål om tid hvornår der kommer gang i tingene. Det er også med glæde vi har konstateret, at boligsalget for privatboliger op til 2,5 mio. kr. udviser særdeles positive takter.

Det private byggeri halter dog fortsat, specielt murere og tømrere har det svært, men mon ikke foråret, den lave rente og skattesænkningen hjælper lidt på vej. Et par af vore byggevirksomheder melder i hvert fald om overvældende mange kundehenvendelser i øjeblikket.

Rent fysisk må vi også konstatere, at der er grundlag for ekspansion i Horsens området. P.t. har vi mere end 150.000 m2 lager- og produktionslokaler klar til indflytning, så ingen virksomheder behøver at gå forgæves til Horsens.

Medlemmerne er godt tilfredse med Erhvervsrådet
Ultimo februar gennemførte Dansk ErhvervsFremme en tilfredsheds- undersøgelse blandt Erhvervsrådets ca. 650 medlemsvirksomheder. At måle medlemstilfredshed er noget vi har gjort i mange år, men det er første gang vi har ladet en ekstern aktør gennemføre analysen. Det har vi valgt at gøre, fordi en sådan standardanalyse efterfølgende giver os mulighed for at benchmarke Horsens Erhvervsråd med andre tilsvarende Erhvervskontorer i Danmark.

Der er dog endnu ikke gennemført et tilstrækkeligt antal analyser til at der kan foretages nationale benchmark, men selve analysen giver os lokalt nogle klare tilkendegivelser, som vi også agter at følge.

Vi konstaterer, at der er meget positive vurderinger af både Erhvervsrådets medlemsarrangementer, nyhedsbreve og den personlige service. 95 % af besvarelserne udtrykker tilfredshed.

Blandt de virksomheder der deltager i Erhvervsrådets netværk, er der også stor tilfredshed, og ingen udtrykker utilfredshed.

Det der naturligvis er allermest spændende er, om Erhvervsrådets fokuserede vejledning og rådgivning resulterer i positive målbare effekter på virksomhedernes innovationsevne. Det er der 57 %, der mener det gør. Vi er tilfredse med denne evaluering, men vi har også ambitioner om at forbedre den. Dog ved vi godt at det kan være særdeles svært for en virksomhed at kvalificere og evaluere Erhvervsrådets rolle i forhold til virksomhedens økonomiske vækst. 

Ud over den direkte medlemsservice viser analysen også, at Erhvervsrådets arbejde med tiltrækning af virksomheder og borgere, imagemarkedsføring af Horsens samt tiltrækning af møder og konferencer til Horsens er nogle af Erhvervsrådets vigtigste opgaver.

Omkring emner for fremtidige medlemsarrangementer viser analysen, at salg & markedsføring samt strategi & ledelse er de klart højest prioriterede ønsker fra medlemmerne.

I analysen er der også blevet spurgt til Erhvervslivets generelle rammevilkår i Horsens. Her er det bemærkelsesværdigt, at virksomhedernes tilfredshed er forholdsvis lav. Trafikplanlægning scorer lavest. De øvrige ting med en forholdsvis lav score er byggesager, indkøbs- og udbudspolitik, samt betalingsfrister.

Fortsatte interne tilpasninger i 2009
Internt i Erhvervsrådet har 2009 været præget af fortsatte organisationstilpasninger, som følge af den ændrede finansieringsstruktur med mindre kommunale tilskud og større egenindtjening. Da denne ændring betyder, at Erhvervsrådet økonomisk bliver mere afhængig af bl.a. indtægtsdækket virksomhed og medlemskontingenter, betyder det også, at vi er nødt til at gøre større forskel på medlemmer og ikke-medlemmer.

I den ideelle verden synes jeg ikke denne udvikling er optimal. Et erhvervsråd bør som udgangspunkt arbejde ud fra holistiske holdninger, og fokusere sin indsats hvor den for helheden skaber størst værdi. Dette kan imidlertid kun ske hvis broderparten af finansieringen kommer fra det offentlige. Det er klart, at et medlem, der betaler kontingent også vil have valuta for pengene, og ikke stiltiende vil se på, at virksomheder som ikke støtter og bakker op får nøjagtig den samme service. Og specielt i tider, som i øjeblikket, hvor virksomhederne må slås med røde tal på bundlinjen.

I årets løb har vi også fået to helt nye hjemmesider for henholdsvis erhvervsdelen og turismedelen. Jeg håber, at alle synes at der også på dette punkt er sket en klar forbedring af Erhvervsrådets erhvervs- og turismeservice.

Selv om Erhvervsrådet fortsat er delt på to adresser i henholdsvis VBI-Park og Turistbureauet på Søndergade, er vi kommet langt med hensyn til at integrere og effektivisere erhvervs- og turismearbejdet. Flere medarbejdere har nu faste opgaver og funktioner begge steder, således at vi bedst muligt udnytter de fælles ressourcer og kompetencer.

2009 har naturligvis også været præget af flytningen fra Tobaksgården til VBI-Park i december. Det blev til 19 gode år i Tobaksgården, hvor vi altid har været rigtig glade for at være. At vi alligevel bevidst har valgt at flytte til både mindre og dyrere lokaler i VBI-Park, skyldes ambitionen om at kunne skabe endnu større værdi for erhvervsudviklingen i Horsens.

Det kan vi fordi vi i VBI-Park bliver en væsentlig krumtap for udviklingen af de helt nye vidensvirksomheder, der skal skabe fremtidens arbejdspladser i Horsens. Det er en nødvendig satsning, og det er en klog satsning efter vores vurdering.

Helt overordnet drejer det sig nemlig om at finde og udnytte de muligheder hvor innovation, produktion og talent passer ind i de globale værdikæder og forretningsmodeller. Det lyder måske fint, men vi tror at viden og udvikling af nye forretningsmodeller er fremtidens levebrød for Danmark. I Horsens kan vi bedst bidrage til den udvikling gennem VBI-Park og samspillet med uddannelsesinstitutionerne, de innovative virksomheder og de mange talenter.

Satser på specialiserede netværk
I Horsens findes rigtig mange og velfungerende erhvervsnetværk. Det synes vi er rigtig fint. Erhvervsrådet ser fremadrettet sin rolle på dette felt i form af etablering og facilitering af særlige fokuserede netværk. Breakpoint Horsens-Hedensted er et godt eksempel herpå, hvor topledere fra ca. 60 lokale virksomheder får mulighed for at styrke lederskab på et højt fagligt niveau.

Vi arbejder også på at udvikle et netværk med særlig fokus på direktionsassistenter i større virksomheder, og vi har lige taget initiativ til etablering af et særligt VIP-netværk for markedsansvarlige. Fokus vil særligt ligge på, hvordan man flytter sin virksomhed og sine kollegaer fra at være produktorienterede til at være markedsorienterede.

Også Logistiknetværk Horsens-Hedensted er et godt eksempel på et fokuseret netværk, hvis endelige formål er faglig sparring og vidensdeling på et højt fagligt niveau.

Godt samarbejde med Væksthus Midtjylland, markedsføring et problem
Fra 1. januar 2011 får Horsens Kommune, som de øvrige kommuner i landet, ansvar for og medejerskab af de regionale væksthuse. Kommunen skal nu også til at betale for driften af Væksthuset, selv om pengene kommer som en ekstratilførsel via bloktilskuddet. I vores region er det Væksthus Midtjylland, der er placeret i Århus og har en mindre afdeling i Herning. Væksthuset beskæftiger ca. 45 medarbejdere.

Væksthusets særlige opgave er at tilbyde specialiseret vejledning til de 5-8 % af virksomheder og iværksættere, der vurderes at have et særligt vækstpotentiale, og hvor det lokale erhvervskontor ikke besidder disse specialkompetencer. Det er Erhvervsrådet, der screener virksomhederne og henviser til Væksthuset når det skønnes hensigtsmæssig. Erhvervsrådet henviser naturligvis også i stort omfang til andre, f.eks. private konsulenter samt offentlige og halvoffentlige vidensinstitutioner som bl.a. Danmarks Eksportråd og VTU (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling).

Det er min vurdering, at et lokalt-regionalt erhvervsfremmesystem bestående af lokale erhvervskontorer og regionale væksthuse er et godt fremtidigt fundament for god erhvervsservice og for at få tingene til at hænge fornuftigt sammen.

Hos Erhvervsrådet har vi for længst besluttet at bruge Væksthuset så meget det er muligt, ved at sørge for at vore virksomheder med et særligt vækstpotentiale bliver opmærksomme på den vejledning og de tilskudsmuligheder, der tilbyders via Væksthuset. Politisk har jeg det også helt fint med, at vi med Væksthuset udelukkende dyrker eliten af virksomheder, nemlig de, som vi fremadrettet vurderer, vil kunne skabe flest arbejdspladser og den største vækst.

Den øvrige gruppe af virksomheder og iværksættere, som skønsmæssig udgør 90 % af den samlede bestand, skal naturligvis også have mulighed for god, kvalificeret og målrettet erhvervsservice, men det synes jeg bestemt også de har gennem Erhvervsrådets almindelige virke og medlemsservice.

På ét punkt er jeg dog ikke helt tilfreds med samarbejdet med Væksthuset, og det er på markedsføringssiden. Jeg synes det er særdeles uhensigtsmæssig, at der er en skævvridning når det drejer sig om markedsføringen overfor iværksættere og virksomheder.
Væksthusene har fået store markedsføringsbudgetter, men det har de lokale erhvervskontorer typisk ikke. Dette giver et fordrejet billede, og flere steder har det påvirket det lokale og regionale samarbejde negativt. Dette bør der gøres noget ved. I et sammenhængende system bør markedsføringen omfatte det samlede servicetilbud og ikke kun fragmenter. I den sammenhæng tillader jeg mig at se over på den nye KL-formand, der nu også sidder for bordenden når det drejer sig om hele det danske set-up for lokal-regional erhvervsservice.

Og en sidste ting som jeg gerne vil fremhæve specielt for vores region er, at Væksthuset anvender regional TV-eksponering i Midt/Vest og Østjylland, men fravælger TV-Syd. Det er min opfattelse, at langt de fleste borgere og virksomheder i både Horsens og Hedensted fortsat ser TV-Syd, og dermed er afskåret for denne markedsføring. Det skal der laves om på.

I øvrigt vil jeg helt generelt opfordre til, at Horsens og Hedensted skifter TV station og fremadrettet betjenes fra TV-Østjylland i Århus. Dette skaber sammenhæng i forhold til regionsgrænserne, understøtter pendlingsstrukturen og giver forhåbentlig mulighed for at historier og indslag om Horsens får en større og mere synlig TV-eksponering.

Erhvervsrådet deltager gerne sammen med Horsens Kommune i arbejdet med at få loven ændret, så vi ikke TV-mæssigt fortsat skal opleve Horsens-Hedensted som et udkantsområde.

Ny turismemæssig satsning
På turismeområdet har vi vedtaget en ny satsning, hvor erhvervsturismen får væsentligt større fokus både arbejdsmæssigt og markedsføringsmæssigt. I korthed går satsningen ud på, at tiltrække flere møder og konferencer til Horsens. Dette sker i tæt samarbejde med specielt byens overnatnings- og konferencesteder.

Som element i denne satsning deltog Hosens Erhvervsråd på en messe i Bella Centeret i marts, hvor målgruppen var professionelle danske mødeplanlæggere. Vi fik umiddelbart kontakt til godt 60 potentielle emner, hvor langt de fleste tilkendegav, at der intet ville være til hinder for at de også arrangerede møder i Horsens. Hotellerne Bygholm landbrugsskole, Opus, Pejsegården, Forum Horsens samt Scandic Bygholm deltog i arrangementet.

Men også Jer som medlemmer kan bidrage til at Horsens vokser på møde og konferenceområdet. Hvis I næste gang Jeres brancheorganisation eller koncern skal afholde et arrangement, argumenterer for at dette placeres i Horsens, så har I allerede gjort en stor indsats.

Markedsføringsmæssigt understøttes arbejdet af PR-Gruppen, som leverer økonomien til turismemarkedsføringen. Her er man helt enige om, at en mere målrettet satsning på forretningssegmentet vil skabe størst værdi for pengene, og betyde større indtjening hos byens virksomheder og attraktioner.
Dette betyder dog ikke at den almindelige ferieturist overlades til sig selv. Vi vil naturligvis fortsat sørge for faglig god betjening på Turistbureauet, ligesom vi også arbejder på at udnytte Gudenåens vækstpotentiale og skabe et bredere turismeprodukt, så det alt sammen ikke kun drejer sig om kanosejlads. Men fokus bliver på indtjening til byens erhvervsliv.

Fængslet som oplevelsesfyrtårn, er fortsat vores højest prioriterede ønske. Vi vil bistå til realisering af visionen med alle de værktøjer vi råder over. Der er ingen tvivl om, at et permanent internationalt oplevelsesfyrtårn vil betyde rigtig meget for Horsens både økonomisk, beskæftigelsesmæssigt og i forhold til image og synlighed. Det skal bare lykkes!

I øvrigt har vi nu også åbnet en fælles turistinformation i Billund Lufthavn. Det er specielt de mange udenlandske turister vi gerne skulle have til at blive længere i området og i større udstrækning blive turister i Horsens kommune.

Service er mange ting og nu er vi kommet endnu et skridt nærmere forbrugeren og bogstavelig talt ”ned i lommen på dem”. Gæster og borgere kan nemlig fra 2010 ved brug af sms få viden om Horsens, aktuelle tilbud, historier og meget mere direkte på mobilen. Og i dag har de fleste altid mobiltelefonen på sig også i ferien.
SMS er en kanal der ligesom internettet ikke er afhængig af åbningstider og kan benyttes uanset hvor gæsten befinder sig. Gæsten får nemlig automatisk svar 24 timer i døgnet!  Fordelen ved sms er dog, at gæsten ikke behøver en computer ved hånden.
Man kan fx sende en sms til 1272 med koden ”Visit Horsens” og få link til gode aktuelle tilbud, oplevelser man ikke vil gå glip af samt andre relevante informationer. I 2010 er annoncørerne i Magazine Horsens også blevet tilbudt en gratis sms kode, de kan benytte til formidling af aktuelle tilbud og relevante informationer.

Praktikpladskampagnen – støt op!
På grund af den demografiske udvikling er der slet ingen tvivl om at mange virksomheder i løbet af få år kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Derfor synes jeg, at mange flere skal udnytte de særlige tilskudsmuligheder der er i øjeblikket, hvis man underskriver en lærlinge- eller elevkontrakt.

Vi hjælper ikke kun dem som i øjeblikket må gå skolepraktikvejen, men vi hjælper os selv dobbelt, ved at sikre, at de unge får den bedst mulige faglige uddannelse, men også en uddannelse der giver mere motiverede medarbejdere på sigt.

Derfor støtter Erhvervsrådet også kraftigt op om den fælles praktikpladskampagne, som for kort tid siden blev skudt i gang i Horsens.

Sørg for at også de små kan få kommunale opgaver
I den forbindelse har jeg også en opfordring til Horsens Kommune. Jeg synes det er rigtig godt med det økonomiske bidrag som Kommunen støtter praktikpladskampagnen med. Men på den anden side, synes jeg også godt man i større udstrækning kan gøre det muligt for specielt de mindre håndværksvirksomheder at komme til fadet, når det gælder kommunale renoverings- og byggeopgaver.

Der skal nu engang ordrer i bogen før en lille håndværksmester kan ansætte lærlinge. Og her kan Kommunen bidrage ved hyppigere at udbyde fagentrepriser, hvor de lokale håndværkere også kan være med.

Jeg synes det er kortsigtet og måske også økonomisk uklogt, at udbyde totalentrepriser som i stor udstrækning vindes af udenbys virksomheder. Måske kan Kommunen spare 5-10 % her og nu, men er der også tale om reel lokal-samfundsmæssig besparelse når vi også ser på skatteindtægter, beskæftigelse og sociale udgifter. Personlig tvivler jeg!

Under alle omstændigheder har vi set andre kommuner ændre praksis så også mindre virksomheder får lettere ved at deltage. Jeg vil gerne opfordre Kommunen til at revurdere den nuværende restriktive praksis.

Fortsat markedsføring af Horsens er livsnødvendig
På seneste bestyrelsesmøde drøftede vi markedsføringen af Horsens. Det der er sket på den front de seneste 10 år har haft uvurderlig betydning for erhvervslivets muligheder for at tiltrække de rigtige medarbejdere. Endvidere betyder det øget lokal vækst og beskæftigelse på bundlinjen.

Når så oven i købet markedsføringsmidlerne er med til at sikre, at Horsens fortsat er hjemsted for de største danske koncerter og kulturbegivenheder, bliver det rigtig godt. For det betyder meget i forhold til erhvervslivets kunder, leverandører og medarbejdere.

Den satsning skal vi naturligvis bevare. Men vi skal stadig stille skarpt på det egentlige formål med markedsføringen; nemlig at tiltrække borgere og virksomheder til byen. At vi samtidig forbedrer byens synlighed og generelle image er naturligvis et stort ekstra plus, men det er de hardcore ting der tæller.

I øvrigt understreges vigtigheden også direkte af den tilfredsanalyse jeg tidligere refererede, hvor en meget stor gruppe af virksomhederne netop fremhævede vigtigheden af markedsføring samt tiltrækning af virksomheder og borgere til Horsens.

Horsens skal også være lokal kulturby – hver dag!
Men megakoncerter gør det ikke alene. Det viser den seneste forskning ved CBS (Copenhagen Business School). Kulturen skal være forankret lokalt i bred forstand. Ellers kan byen ikke tiltrække den kreative klasse, altså de højtuddannede og innovative borgere, som erhvervslivet gerne vil have fat i.

Vi er godt på vej i Horsens, og vi er også på den rigtige vej! Men Kulisselageret, Kunstmuseet, Musikskolen og et par gode cafeer gør det ikke alene. Vi er langt fra i mål. Derfor er det min vision, at vi i fællesskab arbejder os derhen, hvor man selv på en regnvåd onsdag i november vil kunne opleve mange facetter af kultur i Horsens. Som analysen fra CBS konkluderer, så er det den lokale kultur i f.eks. foreninger og spisesteder, der virker tiltrækkende. De højtuddannede søger til de byer, der har flest ansatte indenfor kulturområdet i bred forstand.  

Vil være Årets Iværksætterby
Med beskæringen af det kommunale tilskud fra 2009 fik vi nogle betydelige udfordringer omkring iværksættere, da det ikke var muligt at genbesætte stillingen som innovations- og iværksætterkonsulent. Vejledningen af iværksættere blev derfor lagt på andre medarbejdere, i øvrigt oveni de jobfunktioner de havde i forvejen. Dette har betydet, at Erhvervsrådets iværksætteraktiviteter har været noget mindre end sædvanlig. Vi har dog på et fagligt forsvarligt niveau vejledt og rådgivet alle der har henvendt sig, men vi har ikke været opsøgende og heller ikke deltaget i projekter og udviklingsaktiviteter.

Bestyrelsen finder ikke at dette er hensigtsmæssig i længden. Derfor har vi besluttet at finde ressourcer, således at iværksætteri igen kan få en fremtrædende plads på Erhvervsrådets agenda. Noget andet ville i lyset af etableringen af VBI-Park også være utænkeligt.

Vi ser Erhvervsrådet, ikke bare som det sted hvor folk med selvstændighedsdrømme kan henvende sig og få råd og vejledning, men også som den organisation der er krumtap, og som binder alle områdets iværksætteraktiviteter sammen, så Horsens bliver Danmarks bedste kommune at starte og drive virksomhed i.

Måske skulle vi gå efter at blive Årets Iværksætterby i 2011 eller 2012, ligesom dengang i 1989 da Horsens, som det første sted i landet blev udnævnt til Årets Iværksætterby.

Afslutning
Og med denne vision vil jeg gerne afrunde den mundtlige beretning. I det omdelte materiale finder I Årsrapporten, oversigter over vore udvalg, årets medlemsmøder og en række andre faktuelle oplysninger om det forløbne år. Disse informationer skal opfattes som supplement til min mundtlige beretning.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke vore medlemmer, samarbejdspartnere, både offentlige og private, mine bestyrelseskollegaer og medarbejderne både i VBI-Park og på Turistbureauet, for et godt og målrettet samarbejde gennem et svært år. Det - at vi forstår at løfte i flok - er en af de helt store styrker ved Horsens, og det tegner godt for fremtiden.

Horsens den 8. april 2010

På bestyrelsens vegne

Poul Ulsøe
bestyrelsesformand